En Cavalier King Charles Spaniel er særligt kendetegnet ved dens loyale væsen. Den viger aldrig fra din side, og er selskabshund med stort “S”. Det er en indehund, der trives hvor du er, og som gerne ligger og slapper af i dit skød om aftenen, mens familien hygger sig i sofaen med en god film. Den e... Læs mere
Hvis du er på udkig efter en familiehund, der yder alle i flokken det bedste, blødeste og gladeste selskab, og som er rigtig glad for at kæle, så er en Cavalier King Charles Spaniel garanteret det, du leder efter.
Det første, der springer en i øjnene ved denne race, er ikke noget ved selve hunden, men rettere navnet. En Cavalier King Charles Spaniel lyder, i hvert fald i en danskers ører, meget royalt, og racen er da også en relativt ny videreførsel af den engelske Toy Spaniel. Sidstnævnte har været fast inventar hos de royale familier i England lige siden 1500-tallet.
En Cavalier King Charles Spaniel er rigtig glad for selskab, nusseri og berøring. Den er særligt kendt for sin hale, der altid er i bevægelse, og med dens konstante lovren og tillidsfulde væsen får denne hund da også kastet sig selv direkte ind i hjerterne på alle forbipasserende. Det har den brug for, da denne hund er meget afhængigt af selskab. Du finder den ofte i færd med at lave - ja, intet andet end at følge i hælene på dig, blot for at være med og se hvad du laver.
En Cavalier King Charles Spaniel trives bedst indenfor i huset, og kan generelt ikke lide at blive “forvist” (for ja, sådan ser den på det) til en hundegård eller til haven, når der ikke er andre fra familien derude. Så længe den er sammen med sin familie, så er den glad og tilfreds. Derfor egner denne race sig da også til livet i en lejlighed.
Generelt er en Cavalier King Charles Spaniel ivrig efter at gøre ting, som du som ejer bliver glad for. Derfor er de også nemme at træne, og de er ganske intelligente. Denne race er dog også særligt følsom, og trives bedst, hvis du træner dem med en mild tone. Er du for hård, så har hunden en tendens til at trække sig tilbage og gemme sig. Sørg for at rose den hver gang den gør noget, som du gerne vil have den til.
En Cavalier King Charles Spaniel er særdeles god til børn. Den er lille, forsigtig men legesyg, har ikke store kløer og bider generelt ikke. Og når børnene ikke er i legehumør, men i stedet ser en tegnefilm eller lignende, så elsker denne hund at ligge i børnenes skød - og det er typisk også populært den anden vej rundt.
Denne hunderace kan umiddelbart se ud til, at pelsen godt kan være svær at holde. Det er faktisk ikke tilfældet. Det skyldes måske, at hunden godt kan lide den rolige tilværelse indendørs, hvilket gør, at pelsen hverken bliver lige så filtret eller snavset som ved andre hunderacer. Sørg for at børste den 3-4 gange om ugen, og giv den bad efter behov. De fælder gennemsnitligt, og kræver derfor ikke særlig trimning eller klipning.
Når det kommer til træning af din Cavalier King Charles Spaniel, så er det karakteristisk for denne race, at det kan være en udfordring at gøre den helt renlig indendørs. En af årsagerne er måske, at den netop ikke er så glad for at komme udenfor, hvis ikke du som ejer er med. Sørg derfor for at følge et fast skema for hvornår den bliver luftet, og lad den få rigeligt med mulighed for at gå udenfor og hurtigt gør det, den skal.
Nogle få ting ligger så dybt i denne hunds instinkter, så det kan være svært hvis ikke umuligt at tage det fra dem. En af disse ting er gøen, når der kommer gæster. Det ses meget tit hos en Cavalier King Charles Spaniel, at den er opmærksom på hoveddøren. Dog tjener den derudover ikke som nogen særlig god vagthund, da den generelt er meget menneskeglad, og hilser enhver fremmed velkommen i huset. Derudover kan det også vise sig en udfordring at kalde hunden til sig, hvis den er ved at jagte en fugl, kanin eller et andet lille, let bytte. Skæld den ikke ud for ikke at lystre, hvis du forsøger at vænne den af med disse ting - det kan tage rigtig lang tid.
En Cavalier King Charles Spaniel er meget venlig overfor fremmede. Læs mere
Selvom den ofte gør, når der kommer fremmede, så er det aldrig i en aggressiv tone, og den hilser altid alle gæster hjerteligt velkomne. Læs Mindre
Cavalier King Charles Spaniels kommer med vidt forskellige personligheder, når det kommer til temperament.Læs mere
Nogle er ganske rolige af sind, mens andre godt kan finde på højlydt at løbe hele huset igennem adskillige gange i løbet af dagen. På dette punkt er der ingen garantier, når du anskaffer dig en Cavalier King Charles Spaniel. Læs Mindre
Den amerikanske kennel-klub AKC anerkendte først Cavalier King Charles Spaniel’en som en særskilt race i 1945. Læs mere
Hvor længe denne race har eksisteret separat fra sin forfader, den engelske Toy Spaniel, er uvist. Læs Mindre
Type En Cavalier King Charles Spaniel er en selskabshund fra spaniel-familien.
Motion En Cavalier King Charles Spaniel kræver ikke meget motion, men skal gerne have rigeligt med mulighed for at komme ud med sin ejer hver dag - 3-4 små gåture, hvor den kan få gjort det, den skal, er ofte nok.
Pelspleje En Cavalier King Charles Spaniel kræver ikke det store i pelspleje. Sørg for at børste den let 3-4 gange i ugen, og bad den efter behov. Den behøver sjældent trimning eller klipning.
Alder En Cavalier King Charles Spaniel bliver typisk mellem 9 og 15 år gammel.
Hvorfor vælge en Cavalier King Charles Spaniel? Du kan vælge en Cavalier King Charles Spaniel, hvis du gerne vil have en blød og dejlig selskabs- og familiehund, der nyder livet indenfor lige så meget som du gør det, og som vil gøre dig med selskab i skødet om aftenen, når I sætter en god film på.
Download "Hundeskove i Danmark" appen
Find en hundeskov i dit nærområde baseret på din GPS-position
Interaktivt kort med hundredvis af Hundeskove i Danmark