Akbash

Historie

Akbashen er en næsten 3000 år gammel race, der stammer fra det område, vi i dag kender som Tyrkiet. Dengang blev hunden fremavlet til at bidrage med beskyttelsen af hyrdernes flokke fra rovdyr - dog fungerer den ikke som hyrdehund, men betragter istedet sig selv som en del af flokken.

Hundens navn kommer af et tyrkisk ord, og betyder “hvidt hoved”. Og deres hvide hoved og krop har da også spillet en historisk funktion, da det hjalp dem med at camouflere sig i flokken af får og øvrige dyrehold, som den skulle beskytte. Hunden blev importeret til vesten og den øvrige verden i 1970’erne, og akbashen er den dag i dag Tyrkiets nationalhund

Personlighed

Akbashen er en meget loyal hunderace, der knytter sig tæt til sin familie. Den er mild, kærlig og beskyttende - og særligt beskyttergenet har dybe rødder i de opgaver, som hunden er avlet til at varetage. 

På trods af en akbash’s beskyttergen, så er den ikke specielt aggressiv overfor fremmede. Akbashen har en næse for hvis noget er galt, og det holder den selvfølgelig øje med - og så kan den godt gø lidt, når det banker på døren. Men det plejer at blive ved dét leje. Som vagthund er en akbash altså et ganske fint valg.

Hunden har generelt en uafhængig personlighed. Det kommer til udtryk i hundens behov for at være alene for sig selv en gang imellem. Når hunden går lidt væk, så lad den være, for den har ofte brug for det. Det kommer også familier, der ofte er ude af huset, til gavn - en akbash lider nemlig ikke af separationsangst, og kan sagtens finde ud af at være alene hjemme.

En akbash kan være ganske god til børn. Selvom hunden er mellemstor, så er den en typisk lavenergi-hund, hvilket betyder, at den som regel er ganske rolig - også omkring børn, der gerne vil lege lidt vildt. Hvis det bliver for voldsomt for en akbash vil den typisk trække sig stille og roligt tilbage. Husk selvfølgelig altid at holde hundens leg med børn under kyndigt opsyn.

Træning

En akbash er en intelligent hund, der gerne vil hundetræne. Hunden har brug for en stærk og konsistent ejer, som har øje for hundens behov under træningen. Beløn hunden, når den gør det godt, og hvis der er brug for negativ feedback, så gør det mildt, så hunden ikke ender med at trække sig.

En akbash har, grundet sit stærke flokinstinkt, en tilbøjelighed til at blive ensporet og tunnelsynet, når det handler om socialiseringen. Det kommer praktisk til udtryk i, at hunden simpelthen ikke gider andet selskab end det, den får igennem sin flok. Det gør, at akbashen fremstår ekstremt loyal, men det kan også være et træk, du som træner ønsker at modarbejde en smule. Her er tidlig og kontinuerlig socialisering vejen frem. Sørg for, at din akbash møder så mange andre forksellige hunde og mennesker gennem sin tid som hvalp, og i løbet af opvæksten, som muligt. Facilitér de gode oplevelser - så får du en akbash, der også kan være meget imødekommende overfor fremmede.

Pels og pleje

En akbash kommer altid med en helt hvid pels. Pelsen er særligt fremavlet til at få akbashen til at gå i ét med flokken, som den passer på. Pelsens farve gør det til gengæld også ekstra nemt at spotte, hvis hunden er beskidt og trænger til et bad. Tag hunden i bad efter behov.

Akbashens pels kommer i to lag af moderat længde. Hunden fælder, så det kan være en god idé at børste den en til to gange om ugen for at fjerne gamle pelshår. Sørger du for at holde den ugentlige børstning ved lige, så er det ikke meget pelspleje at varetage yderligere.

Generelt har akbashen ikke brug for jævnlig trimning, da pelsen ikke vokser ustyrligt. Nogle hundeejere trimmer dog deres akbash jævnligt - 1-2 gange om året. Hvis du også gerne vil trimme din akbash, så efterlad ikke pelsen for kort, for så vil hunden hurtigt komme til at fryse, når I går udenfor - særligt i lille, kølige Danmark. Husk, at denne race kommer fra de varmere egne af verden.